3F Superligaen

Kent Nielsen: Jeg tænker ikke så meget over europæisk fodbold endnu

Cheftræneren i Silkeborg IF, Kent Nielsen, fokuserer på Superligaen fremfor europæisk fodbold.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF er begyndt opstarten frem mod Superligaen, der starter allerede den 15. juli. Lige nu kan truppen dog ikke træne på den vanlige kunstgræsbane, fordi der lægges nyt græs på JYSK park.

I spidsen for holdet står succestræneren, Kent Nielsen, der i den forgangne sæson førte oprykkerne til en historisk tredjeplads og dermed også europæisk fodbold.

– Lige nu, og jeg ved godt, at alle snakker europæisk fodbold, men det er ikke noget, som jeg tænker så meget over lige nu. Nu er det Superligaen, og vi skal gerne præstere, som vi gjorde hele sidste sæson, siger Kent Nielsen til klubbens egen hjemmeside.

Kent Nielsen lægger dog ikke skjul på, at der vil komme perioder i den kommende sæson, hvor truppen står over for nogle nye og spændende udfordringer i Europa.

– Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at glæde os. Det bliver nogle helt andre udfordringer for os alle sammen. Det glæder vi os til, men den glæde er vi ikke startet på endnu, fordi vi gerne vil sørge for at komme ordentligt i gang i Superligaen.

Kent Nielsen og resten af Silkeborg IF-mandskabet tager hul på Superligasæsonen den 17. juli, hvor klubben skal en tur til Lyngby BK.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P