Serie A

Journalist: PSG forbereder nyt stort bud

PSG har gravet lidt dybere i lommerne, og er nu angiveligt ved at klargøre et nyt bud på Inters Milan Škriniar.

Milan Skriniar, Inter, PSG, ny midtstopper PSG.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Selvom flere af verdens fodboldklubber led hårdt under Covid-19, og flere af dem lige skal have fundet fodfæste rent økonomisk, har penge aldrig været et problem i PSG.

Derfor kommer det næppe som en overraskelse, at de er ved at finde næsten en halv milliard frem for kunne hente en ny midtstopper i Inter.

Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano skriver således, at PSG er i fuld færd med at forberede et nyt bud slovakiske Milan Škriniar. Helt præcis skulle der være tale om 60 millioner euro, svarende til 446 millioner kroner – og derudover en række klausuler, der kan få prisen til at stige yderligere.

Fabrizio Romano skriver videre, at Inter allerede skulle have udset sig en erstatning for Milan Škriniar i form af Torinos brasilianske midtstopper, Bremer.

27-årige Milan Škriniar blev hentet fra Sampdoria til Inter tilbage i 2017 for omkring 250 millioner kroner. Efter fem år i klubben og med kontraktudløb næste sommer, kan Inter altså tilsyneladende se frem til at indkassere næsten det dobbelte af det beløb, de hentede den slovakiske midterforsvarer for.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P