3F Superligaen

FCM’er kåret til Årets Unge Spiller i Superligaen

FC Midtjyllands nigerianske midtbanemotor Raphael Onyedika er blevet kåret til årets unge spiller i Superligaen.

Årets unge spiller Superligaen, Raphael Onyedika, FC Midtjylland, bedste unge spiller Superligaen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Raphael Onyedika er haft nået af en gennembrudssæson i FC Midtjylland.

I en alder af 21 år, er den hårdarbejdende midtbanespiller gået direkte ind som en bærende profil hos Superligaens andenplads, hvor det blev til 48 kampe i hans første sæson som senior i klubben.

Det er ikke gået Divisionsforeningens næse forbi, der har valgt at kåre Onyedika som Året Unge Spiller i Superligaen – en hæderspris, der bliver uddelt til spillere på 21 år eller yngre.

– Det betyder rigtig meget for mig. Det er altid rart med anerkendelse, selvom det er holdets resultater, der er det vigtigste for mig. Jeg er glad for at have spillet så mange kampe og at have været en fast del af holdet, lyder det fra Raphael Onyedika til FC Midtjyllands hjemmeside, inden han selv medgiver, at sæsonen er gået over al forventning for ham.

Onyedika benytter dernæst lejligheden til at takke sine trænere og holdkammerater i FC Midtjylland, ligesom han understreger, at hans fokus er at arbejde hårdt og forbedre sig. Derudover har han en klar målsætning for fremtiden.

– Det er en stor drøm og ambition for mig at vinde det danske mesterskab. Det håber jeg, vi kan gøre næste år, men først skal vi blive klar til sæsonstarten. Det er vigtigt at komme godt i gang i ligaen, og der kommer hurtigt nogle store europæiske kampe. Jeg glæder mig til at komme i gang med sæsonen.

Lykkelig Onyedika: Ambitioner om at spille i en stor liga en dag

Raphael Onyedika og resten af FC Midtjylland tager hul på sæsonen den 15. juli hjemme mod Randers FC i Superligaen, inden turen fire dage senere går til Cypern hvor AEK Larnaca venter i Champions League-kvalifikationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P