
Officielt: Mangeårig Chelsea-formand trækker sig
Chelseas bestyrelsesformand Bruce Buck vil fremover have en mindre rolle i den engelske storklub. Det oplyser klubben mandag.

Bruce Buck skal ikke længere være bestyrelsesformand i Chelsea Football Club.
Det oplyser klubben mandag på sin hjemmeside.
I stedet vil Bruce Buck, der har haft rollen som bestyrelsesformand i Premier League-klubben siden 2003, fortsætte som seniorrådgiver i Chelsea.
I sin tid som bestyrelsesformand i Chelsea har klubben formået at vinde ikke mindre end 18 betydningsfulde trofæer, hvilket er mere end nogen anden engelsk klub i samme periode.
Bruce Bucks fratrædelse kommer ikke lang tid efter, at Chelsea har fået nye klubejere med Todd Boehly i spidsen. Om det har haft en indvirkning på beslutningen, vides eller oplyses ikke.

Dog takker amerikaneren på klubbens hjemmeside den afgående formand, der officielt træder et skridt ned i Chelsea Football Club den 30. juni.
– Bruce har ført Chelsea FC til det højeste niveau i international og engelsk fodbold, samtidig har han udviklet et af mest aktive sociale ansvarsprojekter inden for sport. Vi takker Bruce for hans arbejde og engagement i klubben, lyder det således fra Todd Boehly, der nu skal på jagt efter en ny bestyrelsesformand til klubben.