3F Superligaen

FCK-stjerne afslører: Overvejer et anderledes klubskifte

Rasmus Falk fortæller, at han godt kunne finde på at lave et klubskifte til en lidt anderledes destination, end man er vant til at se.

Rasmus Falk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

30-årige Rasmus Falk har været i F.C. København siden sommeren 2016, hvor han skiftede fra superligakollegerne fra OB.

Her har han udviklet sig til at blive en kæmpeprofil og en del af anførergruppen hos de danske mestre, men nu åbner han selv op om et muligt udlandsskifte i fremtiden. Måske til en lidt uventet destination. Det fortæller han til Tipsbladet.

– Jeg håber, at jeg kan spille fodbold mange år endnu. Jeg synes stadig, at jeg er dygtig til det. Og en ny rolle kan også være lidt karriereforlængende, tror jeg. Så jeg tror, at jeg har mange gode år i mig endnu. Jeg spiller i FC København, når vi starter sæsonen, det er næsten 100 procent. Og så kan det godt være på et tidspunkt, at vi kigger hinanden i øjnene og siger ‘nu skal vi have et eventyr, nu skal der ske noget’, indleder Rasmus Falk over for mediet og fortsætter:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Og så kan det være, som jeg også har nævnt nogle gange tidligere, at det måske bliver en lidt anderledes destination, end man måske er vant til at se. Det må vi se på. Lige nu er mit fokus bare på at starte op her i FC København og stå stærkt, når sæsonen starter. Jeg elsker at være her, og jeg er klar på at gøre alt for at hjælpe FC København med at komme i Champions League og genvinde et mesterskab.

– Jeg synes jo, at sådan noget som USA er spændende, som jeg også har nævnt tidligere. Jeg synes, at Alexander Scholz og Kasper Junker tog noget, der også var spændende (begge spiller i japanske Urawa Red Diamonds, red.). Lidt anderledes. Fodbolden er også på vej frem i nogle lande. Det kan være, når man kommer lidt op i årene, at der også kan være noget spændende i det. At få en oplevelse, samtidig med at man kombinerer fodbold på et så højt niveau som muligt, lyder det fra Rasmus Falk, der har kontrakt med FCK frem til sommeren 2025.

Falk om fravalg af landsholdet: Jeg er tro mod mig selv

F.C. København og Rasmus Falk tager hul på at forsvare titlen som danske mestre søndag den 17. juli, når oprykkerne fra AC Horsens kigger forbi Parken.

Det er et opgør mellem FC Midtjylland og Randers FC, der åbner Superligaen anno 2022/23. Det sker fredag aften den 15. juli på MCH Arena.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P