Spørgsmål om Southgate irriterede Kane: Virkelig skuffende
Harry Kane føler ikke, at tirsdagens 0-4-nederlag til Ungarn sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Gareth Southgate er den rette mand til rollen som engelsk landsholdstræner.
Skuffelsen var til at tage og føle på hos de engelske landsholdsspillere og fans, efter de tirsdag aften floppede og tabte 0-4 til Ungarn på eget græs.
Efter kampen blev den engelske anfører, Harry Kane, spurgt ind til, om Gareth Southgate fortsat er træneren, der skal lede det engelske hold til den kommende VM-slutrunde i Qatar. Og det, følte Kane, var at gå et skridt for langt.
Tyskland smadrede Italien, mens England blev ydmyget af Ungarn i egen hule– Det er et virkeligt skuffende spørgsmål. Vi må ikke glemme, hvad Southgate har opnået med dette landshold. Han har gjort vores nuværende landshold til det mest succesrige, vi har haft i England i de seneste 50 år, fortæller Kane til BBC og fortsætter.
– Jeg ved, at denne landsholdssamling til Nations League på mange måder har været skuffende. Særligt for vores fans. Men nogle gange kommer der en overraskelse.
Angriberen minder samtidig om, hvad det engelske landshold har præsteret de seneste år, som har budt på en semfinaleplads til VM i Rusland i 2018, mens de sidste sommer gik hele vejen til EM-finalen, hvor de led nederlag til Italien.
England fik blot skrabet to point sammen i de første fire Nations League-opgør.