F.C. København skriver lang kontrakt med svensk landsholdsspiller!
F.C. København har sikret sig Viktor Claesson, som kom til klubben fra russiske Krasnodar i foråret, på en lang kontrakt.
Det er netop blevet officielt, at F.C. København forlænger med Viktor Claesson, som de i foråret hentede til klubben på en kortvarig kontrakt.
Den 3o-årige svenske landsholdsspiller fik ophævet sin kontrakt med russiske Krasnodar, efter der udbrød krig mellem Rusland og Ukraine.
Transferjournalist: Jens Stryger Larsen tæt på ny klubNu har han fået en lang kontrakt med de forsvarende danske mestre, og det glæder sportsdirektøren Peter ‘PC’ Christiansen.
Læs mere efter reklamen.
– Viktor (Claesson, red. ) havde en impact hos os med det samme, og han er en international spiller, som kun kommer til at blive stærkere for os. Han kan spille alle vores offensive positioner, og bidrager altid med en masse både offensivt og defensivt, og vi ser ham som en nøglespiller fremover, siger Peter Christiansen til FCK’s hjemmeside.
Claesson selv er da heller ikke i tvivl om, at han har valgt rigtigt ved at forlænge med den københavnske hovedstadsklub, hvor han har forlænget frem til sommeren 2026.
– Alle har taget fantastisk imod mig, og jeg har følt mig hjemme fra start. Niveauet er højt og der er stor kvalitet og potentiale i truppen, så jeg er overbevist om, at vi kommer til at blive bedre og bedre. Vi har store ambitioner både i Superligaen og i Europa i den kommende sæson. Det ser jeg meget frem til at være en del af, afslutter Viktor Claesson.
Medie: Dreyer på blokken i flere europæiske klubberDen offensive spiller har spillet 10 kampe for ‘Løverne’ med ét mål og tre assists til følge.