3F Superligaen

Bekræftet: HB Køge på angriberrov i FC Nordsjælland

Daniel Aggers HB Køge har forstærket sig forud for den kommende sæson med en angriber fra FC Nordsjælland.

Joachim Rothmann skifter fra FC Nordsjælland til HB Køge
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

I seneste sæson var 21-årige Joachim Rothmann på udleje til NordicBet-holdet, HB Køge. Her gjorde den unge angriber så god figur, at klubben nu har valgt at tilknytte spilleren fra FC Nordsjælland på permanent basis.

Derfor vinker Rothmann farvel til Farum-klubben efter 10 år.

Transferjournalist: Jens Stryger Larsen tæt på ny klub – mesterklub bekræfter interesse

Det bekræfter superligaklubben i en pressemeddelse torsdag middag.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Rothmann tager dermed et vemodigt farvel til den klub, der har betydet så meget for ham gennem sin akademi- og seniortid.

– FCN har betydet rigtig meget for mig. Klubben har været mit andet hjem og familie de sidste 10 år – så det har været en stor del af mit liv, lyder det.

Joachim Rothmann spillede 35 førsteholdskampe for FCN, men det var særligt på U19-holdet, han gjorde sig mest bemærket. Her scorede han 14 mål i 36 optrædener.

Medie: Dreyer på blokken i flere europæiske klubber

Sportsdirektøren i FCN, Mikkel Hemmersam, ser da også tilbage på en potent ungdomsspiller, der bestemt har vist sit repertoire i klubben, særligt i ungdomsrækkerne.

– Joachim har haft 10 rigtig flotte år i FCN. Igennem hele ungdomstiden var han en af de fremtrædende spillere i sin årgang og har scoret en masse mål, konstaterer han og afslutter:

– Vi glæder os til at følge Joachim i HB Køge og ønsker ham alt det bedste for fremtiden.

Rothmann skifter på en fri transfer og er blevet udstyret med en tre-årig kontrakt, der løber frem til sommeren 2025. Det bekræfter HB Køge på deres hjemmeside.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P