LaLiga

Medie: Barca forhandler med fransk landsholdsspiller

Der spekuleres i mange tilgange til FC Barcelona i sommerens transfervindue. Nu meldes der om forhandlinger med en fransk landsholdsspiller.

Jules Koundé forhandler angiveligt med FC Barcelona
Foto: Franck FIFE / AFP.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Barca-cheftræner, Xavi, har en lang ønskeseddel til tilgange i det kommende transfervindue.

Blandt dem er den franske landsholdsforsvarer Jules Koundé, der spiller i Sevilla, angiveligt. Nu forhandler parterne, skriver Catalunya Radio.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Den 23-årige midterforsvarer, som startede inde mod Danmark i 1-2 nederlaget i Nations League, har kontrakt med Sevilla indtil sommeren 2024, og forventes derfor ikke at være billig for catalanerne, såfremt de vil hente ham nu.

Radiokanalen mener at vide, at det kan koste Xavi og Co. helt op til 55-60 millioner euro, hvilket svarer til godt og vel 410-485 millioner danske kroner. Men det ender ikke her.

Der skal angiveligvis en spiller den anden vej oveni hatten. Her nævnes navne som Sergino Dest, Trincao og Clément Lenglet som bud på spillere, der kan indgå i bytte og altså ende i Sevilla i stedet for Koundé.

Sevilla-præsident om Kounde-transfer: I kan godt finde muldvarpen frem

Jules Koundé kom til Sevilla fra Bordeaux i hjemlandet i sommeren 2019 og har indtil videre optrådt for andalusierne 133 gange. Derudover har forsvarsspilleren optrådt 11 gange på det franske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P