3F Superligaen

Drømmelodtrækning for FC Midtjylland i jagten på Champions League

Bo Henriksen, Claus Steinlein, Svend Graversen og resten af FC Midtjylland må juble efter onsdagens lodtrækning til anden runde af Champions League kvalifikationen.

Claus Steinlein, Bo Henriksen, FC Midtjylland, Champions League, FCM Champions League kvalifikation, kan FCM spiller Champions League? Hvordan kommer FCM i champions league?
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland møder cypriotisk modstand i den anden kvalifikationsrunde af Champions League. Det står klart, efter der onsdag blev trukket lod.

Således lyder modstanderen på AEK Larnaca fra Cypern. Larnaca blev nummer to i den cypriotiske liga, fire point efter Limassol.

Det er en markant mere overkommelige modstander for FC Midtjylland, der ellers kunne have trukket tyrkiske Fenerbahce som den eneste anden mulighed. Mens den tyrkiske storklub er rangeret som nummer 107 på UEFA’s rangliste, er AEK Larnaca nummer 160. FC Midtjylland er selv rangeret som nummer 87.

Sådan kommer FC Midtjylland i europæisk gruppespil:

Der er lang vej til Champions League endnu for FC Midtjylland. Det starter dog med en samlet sejr over to kampe mod AEK Larnaca.

Slår FC Midtjylland den cypriotiske modstander, er man med i tredje kvalifikationsrunde til Champions League, hvor man med al sandsynlighed kan forvente sig en modstander en af noget højere kaliber. Vinder man også her, kommer man til playoff-runden, som er den sidste og afgørende inden gruppespillet i Champions League.

Taber FC Midtjylland derimod til AEK Larnaca, ryger holdet over i tredje kvalifikationsrunde til Europa League i stedet. Her skal man sejre for at komme med i playoff-runden til Europa League-gruppespillet, mens et nederlag sender FC Midtjylland ind i den sidste playoff-runde til Conference League i stedet.

FC Midtjylland skal i første omgang forsøge at vinde kampene mod den cypriotiske modstander. En samlet sejr er nemlig lig med garanti for en plads i Europa Leagues gruppespil, uanset om man så taber i tredje kvalifikationsrunde til Champions League eller ej. Kommer man videre til den sidste playoff-runde til Champions League, er man fortsat sikret en plads i Europa League i tilfælde af nederlag.

Kort opsummeret, kan FC Midtjylland med en samlet sejr over to kampe mod AEK Larnaca sikre sig minimum at skulle spille i Europa Leagues gruppespil.

FC Midtjylland møder Cyperns næstbedste hold hjemme enten den 19. eller 20. juli i det første opgør, inden returopgøret spilles en uge senere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P