
Holland slog Wales – Polen tabte snævert til Belgien
Holland viste sig som en for stor mundfuld, da de snævert vandt over Wales. Polen tabte på hjemmebane et tæt opgør mod Belgien.

Holland kom flyvende fra start, da de på hjemmebane slog Wales med 3-2 i Nations League.
17 minutter inde i kampen bragte Noa Lang hjemmeholdet i front, og blot seks minutter senere udbyggede PSV-angriberen Cody Gakpo det til 2-0.
Efterfølgende reducerede Brennan Johnson for Wales, der havde Gareth Bale på bænken indtil det 70. minut.
I dommerens tillægstid udlignede netop Gareth Bale på et straffespark.
Men blot minuttet efter afgjorde Barcelona-stjernen Memphis Depay opgøret, da han gjorde det til slutresultatet 3-2.
Artiklen fortsætter under reklamen.
I Polen skulle Robert Lewandowski forsøge at stikke en kæp i hjulet hos Belgien. Dette lykkedes ikke, og Belgien nuppede fortjent en 0-1 sejr.
Michy Batshuayi kunne efter 16 minutter glæde sig over at få netmaskerne til at blafre, da han scorede til 0-1 på et oplæg af Youri Tielemans.
Flere mål blev det ikke til, og Belgien kan dermed glæde sig over en foreløbig andenplads i gruppen, der toppes af Holland.