Medie: Ombejlet Spurs-kant vil væk, men klubben sælger ikke for enhver pris
Tottenhams hollandske kantspiller, Steven Bergwijn, er efter alt at dømme på vej væk fra klubben i indeværende transfervindue, men indtil videre har der ikke været seriøse nok bud på ham.
I starten af juni gik der rygter om, at Tottenhams Steven Bergwijn angiveligt skulle være på vej tilbage til hollandsk fodbold.
Her var Bergwijn tidligere klub PSV efter sigende ude efter kantspilleren, mens ligakonkurrenten fra Ajax hurtigt kom på banen og lignede første-bejleren.
Men nu melder Sky Sports, at selvom der er kontakt mellem Ajax og Tottenham, så er det langt fra en gnidningsfri transferkorrespondance, der foregår mellem klubberne.
Ajax har i flere ombæringer budt markant lavere end det beløb, som Tottenham ønsker for den 24-årige angriber. De ønsker angiveligt i omegnen af 225 millioner, som de selv gav for ham for to sæsoner siden, da de hentede ham i PSV.
Bekymret Hjulmand: De røde lamper blinker overalt!Det virker dog umiddelbart ikke til, at Ajax vil indfri den transfersum foreløbigt, hvilket giver anledning til panderynker for Antonio Conte og resten af Spurs-ledelsen, eftersom Bergwijn har meddelt, at han gerne vil væk fra klubben, selvom kontrakten først udløber om tre år.
Steven Bergwijn har leveret 8 mål og 10 assists i 83 kampe for Tottenham, mens han har spillet 21 landskampe for Holland med seks mål til følge.