International Fodbold

Solid defensiv sikrede Schweiz smal sejr over Portugal

Schweiz hev en kneben 1-0 sejr i land mod Portugal, der måtte undvære en række profiler i den fjerde puljekamp i Nations League.

Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Schweiz tog søndag aften imod Portugal, hvor hjemmeholdet endelig fik hul på pointbylden og vandt 1-0 mod de portugisiske stjerner.

Allerede efter 55 sekunder kunne hjemmeholdets Haris Seferovic pande bolden i nettet efter et hårdtslået indlæg af Silvan Widmer.

12 minutter senere kom dommeren i fokus, da han dømte et straffespark til Schweiz. Selve straffesparket var der ikke noget at sætte en finger på, men Portugals André Silva var blevet snydt for et frispark kort forinden. Derfor blev straffeparket trukket tilbage.

Hjemmeholdet stod stærkt i defensiven, hvor Portugal havde problemer med at lirke den schweiziske defensiv op i resten af første halvleg.

Efter pausen kom Schweiz igen stærkt ud og tilspillede sig en friløber til målscorer, Haris Seferovic, der dog sendte kuglen forbi Rui Patricios mål.

Efterfølgende overtog Portugal mere og mere af kampen og havde flere fine optræk til muligheder. Men de helt store chancer udeblev, og Schweiz kan dermed glæde sig over de første tre point i puljen.

Bedre ser det ud for Portugal, der har syv point i Nations League-puljen, hvor også Spanien og Tjekkiet huserer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P