Premier League

Medie: Chelsea går ind i jagten på nok en forsvarer

Chelsea skal denne sommer ud og finde erstatninger for Antonio Rüdiger og Andreas Christensen. Erstatningerne kan ende med at blive to franskmænd.

Kimpembe
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fredag blev det en endegyldig kendsgerning, at Andreas Christensen forlader Chelsea på en fri transfer denne sommer. Det meldte den engelske storklub nemlig selv ud.

Dermed forlader han ligesom Antonio Rüdiger, der allerede er blevet præsenteret i Real Madrid, Chelsea, som derfor skal på jagt efter et par nye centrale forsvarsspillere.

Længe har Sevillas franskmand Jules Koundé været rygtet til London, men nu melder tyske Bild, at man i klubben også jagter en anden franskmand i form af Presnel Kimpembe fra Paris Saint-Germain.

Hvorvidt den franske hovedstadsklub skulle være villige til at sælge deres viceanfører, melder historien intet om, men den 26-årige landsholdsspiller har kontrakt med PSG frem til sommeren 2026.

Medie: Manchester United og Chelsea jagter samme spiller i Holland

Chelsea bliver på rygtebasis også sat i forbindelse med andre centrale forsvarsspillere som Matthijs de Ligt fra Juventus, Kalidou Koulibaly fra Napoli og Josko Gvardiol fra RB Leipzig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P