Dansk Fodbold

Mæhles skulder gik af led: Jeg ventede på, den kom på plads

Joakim Mæhle fortæller, at hans skulder gik af led mod slutningen af kampen mod Kroatien, mens en enkelt ting ærgrer landsholdsbacken.

Denmark's Joakim Maehle and Croatia's Luka Ivanuöec during the UEFA Nations League match between Denmark - Croatia in the Park, Friday 10 June 2022. (Photo: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix)

Danmark tabte fredag aften i Parken for første gang siden sommerens EM-slutrunde. Det skete på baggrund af en dobbeltindskiftning hos Kroatien i pausen.

I første halvleg stod Danmark stærkest og var dominerende, men efter indskiftninger af Real Madrid-stjernen Luka Modric og Chelsea-profilen Mateo Kovacic ændrede kampbilledet sig.

Joakim Mæhle spillede hele kampen på sin vante position som venstre back. Herfra bemærkede han også en forskel fra første til anden halvleg.

– Vi bliver for passive i for mange momenter. Vi har chancerne til mere. Vi spiller en fin 1. halvleg, men i 2. halvleg bliver vi for passive, lød det fra Joakim Mæhle til TV2 efter kampen.

I kampens slutfase jagtede Danmark en udligning, og her faldt Mæhle pludselig ved baglinjen. Det så underligt ud, men landsholdsbacken bekræfter, at det var skulderen, der gik ud af led.

Danmark tabte 1-0 til Kroatien og mageløse Modrić

– Ja, det var det. Så ventede jeg bare på, at den hoppede på plads. Jeg har prøvet det en enkelt gang eller to, lød det fra den nordjyske landsholdsspiller.

Danmark spiller igen mandag aften, når Østrig kommer på besøg i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P