Spansk boldbesiddelse sikrede en kneben sejr over Schweiz
Spanien åbnede for sejrskursen i Nations League, da de slog Schweiz på udebane torsdag aften.
Torsdag aften var der vigtige point på spil for Schweiz og Spanien, der mødtes i bunden af deres Nations League-gruppe.
Med to uafgjorte i bagagen fik Spanien dog endelig hul på sejrsbylden efter at have domineret schweizerne med boldbesiddelsen til resultatet 0-1.
Spanierne lagde også bedst ud og efter 13 minutter sendte Marcos Llorente en flad bold ind til Pablo Sarabia, der blot skulle strække benet for at bringe favoritterne i front med 0-1.
I anden halvleg fik Spanien fortsat lov til at køre bolden rundt mellem egne rækker, men Schweiz brændte op til flere gyldne muligheder for at udligne i kampens døende minutter.
Det udløste dog ikke flere scoringer i kampen, og Spanien vinder dermed 0-1, hvilket placerer dem på andenpladsen i Gruppe 2 med 5 point, to point bag Portugal.