LaLiga

Medie: Barca kræver 45 millioner for Braithwaite

FC Barcelona håber på, at de kan få omkring 45 millioner kroner for Martin Braithwaite i sommerens transfervindue.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Det er ikke blevet til meget spilletid i FC Barcelona for danske Martin Braithwaite i denne sæson. Helt nøjagtigt står angriberen noteret for blot fire kampe, hvor det er blevet til to scoringer. Dog skal det nævnes, at Braithwaite har været ude med skader en stor del af sæsonen

Tilbage i januar var der meldinger om, at danskeren skulle finde sig en ny klub, da han var nede af listen over angribere i den spanske storklub. Men Braithwaite valgte at afvise muligheden for et klubskifte og i stedet jagte mere spilletid Catalonien.

Nu skriver spanske Marca, at prisen på Martin Braithwaite skulle være cirka 45 millioner kroner, hvor det så sent som i januar var omkring det dobbelte, interesserede klubber skulle punge ud for landsholdsangriberen.

Kasper Hjulmand har også offentligt tilkendegivet vigtigheden af spilletid på klubplan, hvis man skal gøre sig forhåbninger om en plads til VM i Qatar til november.

Derfor har Braithwaite nu accepteret, at fodboldfremtiden ikke længere er i FC Barcelona, skriver Marca. Yderligere forventes det, at Braithwaite og FC Barcelona i de kommende dage skal nå til enighed om, hvorvidt danskeren kan forlade klubben gratis, hvis FC Barcelona er villige til at skippe ham videre på en fri transfer.

Med FC Barcelonas økonomiske situation i mente, vil klubben helst sælge 31-årige angriber, så der kan frigøres penge til lønninger samt andre transfers. Og her skulle den danske angriber koste omkring 45 millioner kroner, hvis han kan nå til enighed med en anden klub.

Braithwaite og FC Barcelona har papirer på hinanden frem til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P