3F Superligaen

Superliga-oprykkere forstærker truppen med ny angriber

AC Horsens har tirsdag delt nyheden om, at man har hentet en ny angriber til klubben.

AC Horsens, Superligaen, Samson Iyede.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter et smut ned i 1. division, er AC Horsens nu tilbage i Superligaen.

I den anledning har oprykkerne valgt at forstærke truppen frem mod den kommende sæson, og tirsdag kan man så præsentere en ny angriber i klubben.

Der er her tale om angriberen Samson Iyede, som man har hentet hos de nu tidligere konkurrenter, FC Fredericia.

Den 24-angriber beskrives af AC Horsens som “fysisk stærk og lynhurtig”.

AC Horsens’ cheftræner, Jens Berthel Askou, er begejstret over tilførslen af den 24-årige angriber:

– Han har nogle vilde fysiske kompetencer med sin eksplosivitet og hurtighed med og uden bold og er dygtig i små og store rum samt teknisk velfunderet. Hans spidskompetencer passer rigtig godt ind i forhold til den måde, vi gerne vil spille på, og han giver os endnu flere kort at spille ud med, lyder det blandt andet fra cheftræneren om den nye AC Horsens-angriber.

AC Horsens har købt Samson Iyede fri af kontrakten i FC Fredericia, men klubben melder intet om beløbet.

AC Horsens køber midtbanespiller i OB

Samson Iyede står noteret for otte mål og syv assists i 32 kampe for FC Fredericia i den netop overståede sæson i 1. division.

Den hurtige og fysisk stærke angriber blev karrierens spæde begyndelse hentet til FC Midtjylland fra klubbens nigerianske akademi, FC Ebedei, hvor han dog aldrig nåede at få debut på førsteholdet. Efterfølgende har karrieren ført ham til ophold i Estland og Belgien, inden han atter fandt vej til dansk fodbold i form af Fremad Amager og senest FC Fredericia. Efter sommerferien står den så på Superligabold i AC Horsens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P