Officielt: Dansker skifter til portugisisk storklub
Alexander Bah er ny mand i portugisisk fodbold, da Benfica netop har præsenteret ham som ny spiller i klubben.
Rygterne har længe sviret, men nu er den god nok.
Danske Alexander Bah skifter tjekkisk fodbold og Slavia Prag ud med portugisisk fodbold og storklubben Benfica.
Det bekræfter Benfica tirsdag aften på sin hjemmeside.
Den danske højreback har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2027 i det portugisiske, hvor han bliver den første dansker i klubben siden Daniel Wass.
24-årige Alexander Bah skiftede til Slavia Prag i vintertransfervinduet 2021, hvor han blev købt i SønderjyskE.
Campo mener: Hjulmand kan skifte Peter Plys ind, og så scorer hanTidligere har han også repræsenteret HB Køge og Næsby, ligesom han har tre landskampe på sit CV, hvor det også er blevet til en enkel scoring.