3F Superligaen

Medie: Randers-kaptajn tæt på udlandsskifte

Vito Hammershøy-Mistrati nærmer sig angiveligt et klubskifte til udlandet, hvor en rumænsk storklub skulle være næste destination for Randers-kaptajnen.

Vito Hammershøy-Mistrati
Foto: Template/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Randers FC kunne tidligere på tirsdagen oplyse, at man har hentet sin tidligere profil Edgar Babayan tilbage til klubben.

Nu kan der også ske noget den anden vej, da klubanfører Vito Hammershøy-Mistrati angiveligt skulle være tæt på et skifte til den rumænske storklub CFR Cluj.

Det melder det rumænske medie ProSport i hvert fald. Her skriver man, at klubben starter træning i dag, hvor det forventes, at Vito Hammershøy-Mistrati skal deltage i træningen.

På nuværende tidspunkt har Randers FC dog ikke meldt noget ud om et salg af midtbaneprofilen.

Vito Hammershøy-Mistrati tørnede i den forgangne sæson sammen med netop Cluj, da Randers FC var i gruppespil med rumænerne i Conference League.

Her spillede man 1-1 på udebane, mens kronjyderne sejrede med 2-1 hjemme i Randers.

Se listen: Sommerens til- og afgange i Superligaen

29-årige Vito Hammershøy-Mistrati skiftede til Randers FC tilbage i sommeren 2019, hvor han blev hentet til fra Hobro IK.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P