
Retur til spansk fodbold: Kultangriberen Diego Costa spøger i denne LaLiga-klub
Spidsangriberen Diego Costa har angiveligt spillet sin sidste kamp for Atlético Mineiro i denne omgang. Nu rygtes han tilbage til LaLiga.

Den 33-årige brasiliansk-fødte Diego Costa ønsker, at vende tilbage til den spanske liga, LaLiga. Her skulle der angiveligt være interesse for den store angriber, der i seneste sæson har spillet i Atlético Mineiro.
Det erfarer det spanske medie AS, som uddyber, at Costa skulle være blevet tilbudt til en spansk klub i dag.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Der er tale om Getafe. Her har den sportslige ledelse for ganske nylig offentliggjort, at Getafe befinder sig i en god økonomisk position til at hente nye spillere til, da både Olivera og Hugo Duro er blevet solgt til andre adresser.

Den stærke angriber, der tidligere har tørnet ud for blandt andre Chelsea og Atlético Madrid, kan efter AS’s oplysninger hentes til klubben kvit og frit.
I den seneste sæson blev det til 19 optrædener, fem mål og en enkelt assist for Diego Costa i brasilianske Atlético Mineiro.