
Medie: Arsenal byder på italiensk landsholdsangriber
Arsenal har angiveligt sendt et trecifret millionbeløb afsted i håbet om at forstærke angrebet.

Arsenal har hårdt brug for at opruste angrebet til næste sæson.
Pierre-Emerick Aubameyang forlod London-klubben i vinter til fordel for FC Barcelona, og tidligere på ugen blev det bekræftet, at Alexandre Lacazette er fortid hos The Gunners efter sommeren.

23-årige Eddie Nketiah er dermed den eneste prominente centrale angriber tilbage i Arsenal, men han får formentlig kamp om pladsen fra lettere uventet kant.
Ifølge Calciomercato, har Arsenal nemlig smidt et bud afsted på Sassuolos Gianluca Scamacca i omegnen af 260 millioner kroner.
Den 23-årige italiener viste fornemme takter i den netop overståede sæson med 16 scoringer i 36 Serie A-kampe.
Præstationerne har desuden sikret Scamacca en plads på det italienske landshold, hvor angriberen senest startede inde imod Tyskland i Nations League lørdag aften.