KRC Genk sætter prisen ned på tidligere FCM-fyrtårn
KRC Genk råder over en målfarlig nigerianer i form af Paul Onuachu, men de har været en kende for prisoptimistiske i forhold til at få solgt ham videre. Derfor nedjusterer de nu forventningerne ifølge et belgisk medie.
28-årige Paul Onuachu har vist højt niveau i belgiske KRC Gent, hvorfor klubben gerne vil skyde ham afsted til sommer. Men prisniveauet har været for himmelfarende, indrømmer klubben nu.
Den tidligere FC Midtjylland-spidsangriber kom til Gent i sommeren 2019, og har sidenhen vundet topscorertitlen, prisen som årets spiller i Jupiler League og mejslet sit navn fast, som én af de bedste angribere i den bedste belgiske række.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼
Flere medier beretter om, at prisen angiveligt har været tæt på 200 millioner kroner for den lange nigerianer.
Det har fået flere klubber, herunder italienske Lazio, til at ryste på hovedet. Derfor har Genk nu valgt at justere i prisen, så de kan få Onuachu sendt afsted til sommer. Det beretter Voetbalnieuws.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Onuachu kostede belgierne godt og vel 50 millioner kroner for tre sæsoner siden. Et beløb, han i den grad har leveret tilbage på. I 112 kampe har den farlige targetspiller scoret 68 mål.
Men med en alder på 28 år, skal det også til at være, hvis klubben fra Limburg-provinsen skal indkassere en klækkelig sum for Onuachu, der har kontraktudløb med Genk til næste sommer.
Gartenmann reagerer efter prisen for årets mål: Forhåbentligt kan de huske mig i fremtidenOnuachu er sammen med Brentford-spilleren Frank Onyeka blandt de største salg fra FC Midtjylland gennem tiden. Sidstnævnte indkasserede 75 millioner til Claus Steinleins jyske lomme.
Både Onuachu og Onyeka har en fælles fodboldopvækst, da de begge kom fra FCM’s nigerianske samarbejdsklub FC Edebei.