
Landsholdets sensation gik verden rundt: ‘Dansk Knald’ og ‘Chokerede verdensmestrene’
Danmarks flotte 1-2 sejr over Frankring fredag aften kastede en række rosende ord af sig fra flere udenlandske medier.

Danmark vandt sensationelt den første kamp i UEFA Nations League-gruppespillet mod Frankring.
Her tog danskerne en 1-2 sejr efter et noget uventet og afgørende indhop fra Andreas Cornelius, der vendte et 1-0 nederlag til en 1-2 sejr med to scoringer.

Resultatet har siden taget kegler i udlandet, hvor flere medier sætter ord på landsholdets fremragende aften.
– Dansk knald efter superindhop, lyder det fra de svenske naboers Aftonbladet.
Hos briterne var der også cadeau at spore til de danske drenge med ordene:
– Danmark kom fra at være bagud til at chokere de forsvarende verdenstmestre.
Karim Benzema lignede matchvinderen af kampen, da han bragte Frankrig i front kort efter pausen, uden at Danmark for alvor havde truet franskmændenes mål, men forventningerne blev som bekendt nedbrudt af Cornelius.

Det fulgte BBC op på med følgende beskrivelse.
– Vi troede, at den mulige Ballon d’Or-vinder Karim Benzema ville være historien i dagens kamp. Men i stedet var det den tidligere Cardiff-angriber Andreas Cornelius, der blev historien. Godt gået, Danmark
Med de bevingede ord på vejen drager Danmark nu mod Østrig til kampen, der spilles mandag klokken 20:45.