Medie: Barca har udset sig et alternativ til Lewandowski
Hvis det ikke lykkes FC Barcelona at lande Robert Lewandowski denne sommer, så har man udset sig en anden angriber i Premier League som alternativ.
FC Barcelona er gennem store dele af foråret blevet meldt interesseret i at forstærke angrebet med polske Robert Lewandowski, der også flere gange selv har ytret, at fremtiden i Bayern München er ved at være forbi.
Alligevel skulle FC Barcelona have udset sig en plan B, hvis man ikke kan blive enige med de sydtyske giganter om en aftale vedrørende den polske måltyv.
Her melder Mundo Deportivo nemlig, at man i det catalanske skulle følge nøje med i Romelu Lukakus situation i Chelsea, hvor han langt fra ligner en spiller, der er glad og tilfreds.
Hvordan og hvorledes man dog vil få økonomien til at hænge sammen i en sådan handel, melder historien intet om. I klubben kæmper man nemlig fortsat med økonomiske udfordringer.
Noget, du kan læse mere om herunder.
Barcelona beder nok engang stjernerne – gå ned i lønRomelu Lukaku er ikke den eneste spiller fra Chelsea, der denne sommer rygtes til den catalanske storklub.
Andreas Christensen, César Azpilicueta og Marcos Alonso er nemlig også alle tre blevet meldt på vej til FC Barcelona, når transfervinduet genåbner.