International Fodbold

Overblik: Fin aften for de nordiske lande i Nations League

Torsdag var der fin succes for de tre nordiske lande i kamp i Nations League B, der næsten endte med tre sejre.

Det blev en fin aften for de nordiske lande i Nations League
Foto: Jure Makovec / AFP.

Det blev lige ved og næsten for alle tre nordiske lande i aktion torsdag i Nations League. Både Sverige og Norge vandt sine opgør, og Island var foran indtil kort før tid og måtte nøjes med uafgjort.

Slovenien – Sverige (Gruppe B4): 0-2

Til udekampen mod Slovenien stillede svenskerne med to spillere fra den danske Superliga nemlig F.C. Københavns Viktor Claesson på venstrekanten, mens FC Midtjyllands Joel Andersson tog sig af højrebacken. De kunne i første halvleg se landsholdskollegaen Emil Forsberg bringe Sverige foran med 0-1 på straffespark i det 39. minut. Det var også stillingen ved halvleg på Stozice Stadion i Ljubljana.

I det 65. minut måtte Joel Andersson lade pladsen til Emil Krafth. Den tidligere FCK’er Benjamin Verbic blev også udskiftet ti minutter senere for Slovenien, og kort efter kom den tidligere FCM’er Jens-Lys Cajuste på banen for Sverige. Med to minutter tilbage af kampen satte svenskerne trumf på, da Dejan Kulusevski bragte svenskerne foran med 0-2. Dermed ligger svenskerne sig i front i gruppe B4 foran Norge på andenpladsen.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Serbien – Norge (Gruppe B4): 0-1

Norge bragte sig foran i første halvleg ved hvem ellers end Erling Haaland, der i det 26. minut på oplæg fra Marcus Pedersen scorede til 0-1, hvilket også var pausestillingen.

I anden halvleg formåede Serbien ikke at udligne nordmændenes føring. Og da Norge heller ikke fik scoret yderligere, endte kampen med 0-1 og tre point til nordmændene. Dermed ligger Norge nummer to i gruppe B4 med Sverige som etter med en bedre målscore.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Israel – Island (Gruppe B2): 2-2

Island stillede med FCK’eren Hakon Arnar Haraldsson fra start, hvilket var den 19-åriges debut. AGF’s Jon Dagur Thorsteinsson var også i startopstillingen på udebane mod Israel. Israel bragte sig i front efter 25 minutters spil ved Liel Abada på assist fra Manor Solomon. Men islændingene kom stærkt igen med en scoring kort før pausen ved Thorir Helgason til 1-1

I anden halvleg fortsatte Island det gode spil og bragte sig foran i det 53. minut ved Arnor Sigurdsson på oplæg fra Hördur Magnusson. 12 minutter før tid skiftede to AGF’er, da Mikael Andersson kom ind i stedet for klubkammeraten Jon Dagur Thorsteinsson.

Hvad er Nations League? Få overblikket over sommerens fodboldfristelse

Det skulle dog ikke ende med islandsk sejr, da Israel med seks minutter tilbage af opgøret fik udlignet. Det skete, da Doron Leidner assisterede Shon Weismann, der scorede til kampens resultat 2-2. Dermed er de to hold lige i Gruppe B2, som derudover blot har Albanien som tredje hold, da Rusland er udelukket på grund af invasionen i Ukraine.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P