Officielt: Nedrykker henter angriber i OB
Mikkel Hyllegaard skifter den fynske fodboldtilværelse ud med en i Sønderjylland, da han netop har skrevet kontrakt med 1. divisionsklubben SønderjyskE.
SønderjyskE jagter i den kommende sæson en hurtig tilbagevenden til Superligaen, efter det i denne sæson som bekendt er blevet til en nedrykning til landets næstbedste række.
I bestræbelserne på en hurtig retur til Superligaen, henter man nu Mikkel Hyllegaard i OB, der kommer til på en fri transfer efter kontraktudløb denne sommer.
Den 23-årige angriber har skrevet under på en treårig kontrakt – frem til sommeren 2025. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Det er et skifte, der vækker stor glæde hos hovedpersonen selv. Det fortæller Mikkel Hyllegaard til klubbens hjemmeside.
– Det føles sindssygt godt at have fremtiden på plads for de næste tre år. Jeg ser frem til at spille på Sydbank Park, hvor jeg forhåbentligt kan få nettene til at blafre og hjælpe holdet med at vende hurtigt retur til 3F Superligaen.
SønderjyskE forstærker truppen med fynboer i hver sin ende af banen– Jeg kender Henrik Hansen fra OB-tiden, og den tillid, som både han og Esben Hansen har givet mig fra start af, har betydet rigtig meget for mig. Nu ser jeg frem til at komme i gang, og jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og alle SønderjyskE-fansene efter sommerferien, siger Mikkel Hyllegaard.
I OB nåede angriberen 39 kampe, hvor han nettede syv gange.