Indskifter sikrede Portugal pointdeling mod Spanien
Storebroren fra Spanien ligende længe vinderen af opgøret mod Portugal. Lige indtil en indskifter bragte balance i regnskabet.
Onsdag aften bød på iberisk duel på halvøen, da Spanien tog imod naboerne fra Portugal i UEFA Nations League.
Her afgjorde en tidlig spansk scoring kampen til 1-0 resultatet, selvom Portugal pressede på for en udligning til det sidste.
Fra start lignede Spanien også det mest sultne hold og de sad på det meste de første 20 minutter, og det udmøntede sig så i en scoring.
Portugal havde ellers presset det meste af Spanien-holdet ned omkring eget felt, men en hovedløs hælaflevering fra João Cancelo vendte situationen på hovedet.
Herfra gik det stærkt den anden vej, hvor Alvaro Morata modtog en aflevering, som Juventus-angriberen med fuldt overblik valgte at hoppe over, hvorefter Pablo Sarabia opsnappede og leverede bolden direkte tilbage til en helt fri Morata, der uden problemer bragte Spanien i front med 1-0.
Få minutter senere var fordoblingen under opsejling, men Valencia-midtbanen Carlos Soler manglede skarphed på en halvflugter, der akkurat steg over målrammen.
Efter pausen kom et ellers tandløst Portugal-mandskab ud med en helt anden energi.
I hovedrollen var Rafael Leão, som på egen hånd viste sig at være en trussel, hver gang han modtog bolden. Han må dog ærgre sig over specielt en hændelse, hvor han alene med Spanien-keeperen Unai Simon, ikke formåede at passere bolden forbi.
Med ti minutter igen blev AC Milan-profilen skiftet ud til fordel for
Ricardo Horta, hvilket skulle vise sig at være en genistreg fra bænkens side.
Efter en hurtig omstilling fandt Horta et frirum i den bagerste del af feltet, og med en præcis tværgående aflevering fra Joao Cancelo, kunne Horta udligne med en sikker inderside til 1-1.
Det blev ikke til flere mål og naboerne fra den iberiske halvø må dermed tage til takke med det ene point.