Avis: Overset dansker nærmer sig skifte til storklub
En tidligere SønderjyskE-spiller er angiveligt på vej til portugisiske Benfica.
De seneste uger har forskellige medier forbundet Alexander Bah med et potentielt skifte til både Premier League, Bundesligaen og den portugiske Liga Nos.
Efter halvandet år i tjekkiske Slavia Prag, hvor danskeren har vist forbløffende takter, venter der nu formentlig Bah et skridt op ad den europæiske rangstige.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Den 24-årige ‘allround’-spiller nærmer sig nemlig et skifte til Benfica. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge mediet, er der tale om en femårig kontrakt med kvartfinalisterne fra årets Champions League, der skal smide et sted mellem 60 og 74 millioner kroner for danskeren.
Alexander Bah’s tidligere danske arbejdsgivere SønderjyskE og HB Køge skulle angiveligt begge få en økonomisk gevinst ud af handlen, såfremt den bliver en realitet.
Hertil melder Ekstra Bladet, at sønderjyderne tjener omkring 10 procent af transfersummen grundet en klausul, der fulgte med danskerens skifte til Slavia Prag i 2021.
Eriksen vil ikke snakke klubfremtid: Ikke det rigtige tidspunktSer man bort fra skader, har Alexander Bah spillet samtlige kampe for den tjekkiske storklub i den netop overståede sæson. Fra positionen som højre back, var han med til både at vinde ligaen og pokalturneringen, hvor det blev til tre mål og ni assists i 27 kampe.
Alexander Bah har desuden repræsenteret det danske landshold i tre landskampe.