Medie: Premier League-klub har budt på dansk landsholdsspiller
I de seneste dage har rygter sendt den danske landsholdsspiller Rasmus Nissen Kristensen til Premier League. Nu er der landet en bud på backen.
Rasmus Nissen Kristensen er i disse dage samlet med landsholdet forud for Nations League-opgør mod Frankrig, Østrig og Kroatien.
Samtidig kører rygtemøllen derudaf med danskerens fremtid som den primære drivkraft. I flere dage er Nissen blevet rygtet til Premier League, hvor Leeds står klar med åbne arme.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
På Leeds’ liste over emner til højre back står danskerens navn øverst, og onsdag beretter Ekstra Bladet, at Premier League-klubben har lagt et bud på landsholdsspilleren.
Ifølge avisens oplysninger har Leeds lagt et bud på 87 millioner kroner hos RB Salzburg. Samtidig fortælles det dog, at der endnu ikke er enighed mellem klubberne, men at forhandlingerne er på et tidligt stadie.
Landsholdsspilleren har endnu ikke fået grønt lys til at forhandle med englænderne om sine personlige vilkår.
Nøglerollen i skiftet er Leeds’ nye manager Jesse Marsch, der har en fælles historie med Rasmus Nissen Kristensen.
Eftertragtet dansker vil til Premier League: Se Watfords salgspris!Tilbage i 2019, da landsholdsspilleren blev hentet til RB Salzburg, var det nemlig selvsamme Jesse Marsch som sad i trænersædet. Derfor er det oplagt, at amerikaneren igen har udset sig den danske højreback som løsningen på et problem.
I slutningen af denne sæson ødelagde Leeds-back Luke Ayling sit knæ, og det forventes først, at Ayling er tilbage i oktober.