3F Superligaen

Silkeborg siger farvel til kantspiller

Nicklas Røjkjær skifter til FC Fredericia fra Silkeborg IF i jagten på mere spilletid. Den 23-årige kantspiller opnåede 34 kampe for klubben.

Nicklas Røjkjær skifter til FC Fredericia fra Silkeborg IF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Nicklas Røjkjær skifter Superligaen og Silkeborg IF ud med FC Fredericia og NordicBet Ligaen. Det oplyser Silkeborg IF på sin hjemmeside.

23-årige Røjkjær har i alt opnået 34 kampe for de rødblusede fra Søhøjlandet over to perioder i klubben, og kantspilleren er glad for skiftet, der sker i jagten på mere spilletid.

– Det er klart, at jeg har brug for mere spilletid, end det er lykkedes mig at tilkæmpe mig i Silkeborg IF i den seneste sæson, hvor det blev til mindre end 200 minutters førsteholdsfodbold. Derfor er jeg glad for at have fået muligheden for at skifte til FC Fredericia i NordicBet Ligaen, hvor jeg glæder mig til at bidrage mere til holdet og hjælpe med at jagte en topplacering i en række, der kun er blevet mere og mere stærk gennem årene, siger Nicklas Røjkjær.

Silkeborg-stjerne bejler til FCK: Jeg er jo fra Østerbro

Udover Silkeborg IF har Røjkjær tørnet ud for F.C. Københavns U19-hold samt Viborg FF og Esbjerg fB. Nu skal han så altså fremover spille for FC Fredericia, der opnåede en femteplads i den netop overståede sæson i NordicBet Ligaen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P