Medie: Disse tre klubber er interesserede i Braithwaite
Det er ikke blevet til megen spilletid for Martin Braithwaite i FC Barcelona denne sæson. Nu meldes tre klubber interesserede i at hente danskeren på leje.
Martin Braithwaite vil ikke væk fra FC Barcelona, men det forestående VM i Qatar venter. Derfor kan et skifte alligevel komme på tale i jagten på spilletid, som der ikke har været meget af for Blaugrana denne sæson.
I hvert fald melder Mundo Deportivo tre klubber interesserede i den danske angriber. Fælles for alle tre er, at de vil hente Braithwaite på en lejeaftale.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Fra Premier League nævnes Brighton som lune på danskeren, der bliver 31 om nogle få dage. Og i LaLiga er Valencia og Celta Vigo også interesserede.
Netop en lejeaftale kan være den gyldne middelvej for Martin Braithwaite for at holde sig varm til VM. Landstræner Kasper Hjulmand har fornylig meldt ud, at det kræver spilletid for flere af de danske landsholdsspillere for at komme med i truppen til VM, der begynder i november. Heriblandt Martin Braithwaite.
Hjulmand advarer Braithwaite: Skal spille klubfodbold for at komme med til VMMartin Braithwaites kontrakt med FC Barcelona udløber i sommeren 2024. Danskeren har denne sæson været plaget af en langtidsskade, og det er kun blevet til spilletid i fire kampe samt 12 minutter i Copa del Rey.