Medie: Barca vil bytte spiller for Serie A-profil
FC Barcelonas cheftræner, Xavi, har angiveligt en lang ønskeliste med spillere til næste sæson. Således også Napoli-profilen. Men der kan blive tale om en byttehandel med en af Barcelonas spillere på grund af klubbens økonomi.
Det er ikke kun danske Anders Christensen, der er på blokken til FC Barcelonas forsvar i sommerens transfervindue. Også senegalesiske Kalidou Koulibaly, der til daglig spiller for Napoli i Serie A, rygtes som et varmt bud til Barca-defensiven.
Men cheftræner Xavi kan være nødsaget til at tilbyde en anden spiller som del af en byttehandel for at presse prisen ned. Det skriver Corriero dello Sport.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Det skyldes den catalanske storklubs økonomi, der har været hårdt prøvet de seneste sæsoner. Derfor kan der i flere transfers blive tale om byttehandler for at skabe den nødvendige kapital. Således angiveligt også i denne situation.
Kalidou Koulibaly har først kontraktudløb til sommer næste år, og prisen på forsvarsspilleren menes at lyde på knap 300 millioner kroner (40 millioner Euro, red.).
Medie: Barca har udset sig AC-konkurrentDet skulle få Xavi og FC Barcelona til at overveje at sende den bosniske midtbanespiller Miralem Pjanic til Napoli i bytte for Koulibaly. Pjanic, der i denne sæson har spillet i tyrkiske Besiktas på en lejeaftale, har spillet 30 kampe for FC Barcelona siden skiftet fra Juventus.