Efter voldsom kritik – Parkens plæne renoveres for tocifret millionbeløb
Parkens græstæppe har været under massiv kritik over en årrække. Nu oplyser Parken Sport & Entertainment, at man vil investere et stort millionbeløb i at få renoveret den udskældte bane.
– En skandale.
Sådan betegnede landsholdsmålmand Kasper Schmeichel Parken græstæppe, da Danmark vandt 3-0 over Serbien i nationalarenaen i marts.
Men det er ikke første gang, Parkens bane er udsat for stor kritik. Lige siden opførslen af Danmarks nationalstadion i 1992 har græstæppet på været genstand for lidet flatterende gloser.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Nu vælger Parken Sport & Entertainment så at investere et tocifret millionbeløb i at få banen på ret køl. Det oplyser F.C. København på sin hjemmeside.
Den store millioninvesteringen går blandt til at grave op til to meter ned i banen og udskifte jordlag, dræningssystem, vandingssystem, varmesystem og endelig anlægge et nyt hybrid græstæppe.
– Problemerne med banen er årtier gamle, og er ikke blevet løst til bunds før nu. Målet med denne investering er, at vi de kommende mange år har meget bedre forudsætninger for at have en god, slidstærk og mere bæredygtig bane i Parken med en undergrund og en infrastruktur, der lever op til de standarder, man med rette kan forvente på FCKs og landsholdenes hjemmebane, og som samtidig sikrer, at Parken kan lægge hus til store koncertoplevelser, siger formand i Parken Sport & Entertainment, Allan L. Agerholm.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Der er endnu ikke sat en endelig dato på, hvornår det omfattende arbejde skal gå i gang
FCK svarer på kritik af håbløs bane i Parken: Slet ikke tilstrækkeligPlanen er dog, at renoveringen skal foregå under vinterpausen, som næste gang er ekstra lang på grund af VM i Qatar 2022.
– Det er et enormt arbejde, der tager flere måneder at færdiggøre. Så lang en pause har vi meget sjældent i Parken, og derfor er det oplagt at satse på vinterens lange superligapause, men vi melder ud, når vi har truffet den endelige beslutning omkring timingen, siger Allan L. Agerholm.