Vilde Alexander-Arnold sætter sig på ny rekord
Trent Alexander-Arnold er den yngste nogensinde til at starte i tre Champions League-finaler, da han tabte finalen lørdag.
I en alder af blot 23 år og 233 dage er det de færreste forundt at have spillet en Champions League-finale. Men det er ikke tilfældet for engelske Trent Alexander-Arnold, der i går startede på højrebacken for Liverpool i Champions League-finalen mod Real Madrid.
I 2018 startede han i sin første Champions League-finale, da Liverpool tabte 3-1 mod netop Real Madrid. Året efter var han igen i startelleveren, da Liverpool sejrede med 2-0 over ligerivalerne fra Tottenham.
Selvom Champions League-titlen havde gjort underværker, kan Trent Alexander-Arnold glæde sig over en anden titel. Nemlig titlen som den yngste spiller til at starte i tre Champions League-finaler nogensinde.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Rekorden var tidligere besat af Thomas Müller, som i finalen på Wembley i 2013 mellem Bayern München og Dortmund, var 23 år og 254 dage.
Trent Alexander-Arnold står nu noteret for ligeså mange finale-optrædener som Dani Alves, Roberto Carlos, Ashley Cole og Philipp Lahm, som alle har startet tre finaler i det fineste selskab.
Med nederlaget til Real Madrid har Trent Alexander-Arnold og resten af Liverpool-mandskabet stadig vundet seks Champions League-titler, mens det for kongeklubben fra det spanske er blevet til 14 titler. Dobbelt så mange som AC Milan på andenpladsen.
I denne sæson har den engelske højreback bidraget med to scoringer og hele 14 oplæg, hvoraf de to har været i Champions League – senest i returopgøret mod Villarreal i semifinalen, hvor den offensive back fandt Luiz Diaz’ pandebrask i feltet.