Champions League

Selvsikker Klopp: Book hotellet til næste år!

Liverpool og manager Jürgen Klopp var lørdag aften igennem et smerteligt nederlag i Champions League-finalen mod Real Madrid, men den tyske manager er ikke meget i tvivl: De står der igen næste sæson.

Jürgen Klopp Champions League finale
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Skuffelsen var til at tage at føle på, da Clément Turpin sent lørdag aften fløjtede Champions League-finalen på Stade de France af.

Liverpool måtte for anden gang på seks dage sande, at de på målstregen var blevet snydt for et af de store trofæer, som de havde kæmpet for hele sæsonen.

Der var dog ikke gået mange timer, før manager Jürgen Klopp begyndte at se frem mod næste års finale.

– Jeg har en stærk følelse af, at vi kommer igen. Gutterne er virkelig konkurrencedygtige. Det er en enestående gruppe, vi vil også have en enestående gruppe næste sæson, og vi fortsætter. Hvor er det næste sæson? Istanbul? Book hotellet, siger han til BT Sport.

Netop Istanbul og Atatürk Olympic Stadium, som næste år lægger græs til finalen, vil formentlig kunne få smilet tilbage på læberne hos Liverpool-fansene. Det var nemlig der, at det engelske storhold i 2005 vendte et truende 0-3-nederlag til AC Milan til 3-3 og efterfølgende vandt i straffesparkskonkurrencen.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Klopp og Liverpool kan se tilbage på en sæson, hvor de havde mulighed for fire titler, men måtte nøjes med de to små; FA Cuppen og den engelske ligacup. Alligevel er det i sig selv en bedrift at komme hele vejen til finalen i den fornemste europæiske klubturnering.

– Sådan har jeg det allerede, men for at være ærlig, så er jeg den eneste i omklædningsrummet, der har det sådan. Jeg sagde det samme, da vi tabte (Europa League-finalen, red.) til Sevilla i Basel, og da vi tabte i Kiev; Det er ikke dårligt at komme i finalen. Det er en slags succes, men ikke den succes vi ønsker.

– I omklædningsrummet er der selvsagt ikke nogen, der i øjeblikket føler, at det har været en god sæson. Det skal vi måske bruge nogle minutter eller timer på. I sidste ende gik to beslutninger imod os med den mindste margin, lyder det fra Klopp, der dog ikke uddyber, hvilke to beslutninger, han henviser til.

Liverpool kunne med en sejr lørdag aften have bragt trofæskabet op på syv trofæer fra den bedste europæiske klubturnering, men i stedet blev det Real Madrid, der nu har hele 14 af slagsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P