Champions League

Kaotiske scener ved CL-finalen – hvem havde skylden?

Champions League-finalen lørdag blev udskudt med over en halv time på grund af uroligheder foran stadion. Dagen derpå er der dog meget forskellige tolkninger af, hvad der skete hvad der gik galt.

Champions League finale politi tåregas billetter
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool har bedt om en formel undersøgelse af begivenhederne. Den franske indenrigsminister skyder skylden på Liverpools fans. UEFA skriver, at urolighederne skyldtes falske billetter – den forklaring skyder Liverpools Andy Robertson ned.

Det er vanskeligt at finde hoved og hale i begivenhederne, der lørdag aften gjorde, at Champions League finalen på Stade de France i Paris blev udskudt med 35 minutter.

Fra officiel hold – altså det europæiske fodboldforbund UEFA, der er arrangør for Champions League – lyder forklaringen:

– I opbygningen til kampen blev tælleapparaterne i Liverpool-enden blokeret af tusindvis af fans, som havde købt falske billetter, som ikke fungerede i tælleapparaterne. Det skabte et pres fra fans, der forsøgte at komme ind. Som resultat blev kampstarten udskudt med 35 minutter for at give så mange fans som muligt med ægte billetter mulighed for at komme ind.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Den forklaring køber Liverpools Andy Robertson dog ikke, for han havde selv sørget for en billet til en af sine kammerater.

– En af mine kammerater fik at vide, at det var en falsk [billet], hvilket jeg forsikrer, at det ikke var. Det var noget værre rod. At der blev kastet tåregas mod folk, er uacceptabelt. Det var skrækkeligt for vores fans og alle de familier, der har været igennem det. Det var ikke en rar oplevelse, ikke en rar finale at komme til. Champions League burde være en festdag, men det var det ikke, lyder det fra Andy Robertson ifølge BBC.

Hos Robertsons klub bad de allerede inden finalen var slut om en undersøgelse af sagen.

HIGHLIGHTS: Real Madrid snupper 14. CL-titel efter sejr over Liverpool

– Vi er voldsomt skuffede over indgangsproblemerne ved stadion og nedbruddet af sikkerhedszonen, som Liverpool fans oplevede denne aften ved Stade de France. Dette er den største kamp i euroæisk fodbold, og fans skal ikke opleve scener, som vi har set i aften. Vi har officielt bedt om en formel undersøgelse af grunden til disse uacceptable problemer, lyder det fra Liverpool.

Når den undersøgelse ligger klar, kan der dog vise sig at skulle ske en form for selvransagelse i den engelske klub. Det mener i hvert fald den franske inderigsminister Gérald Darmanin.

– Tusindvis af britiske ’fans’ uden billet eller med falske billetter tiltvang sig adgang og overfaldt i visse tilfælde stewards. Tak til de talrige politistyrker, der var blevet mobiliseret denne aften, i denne vanskelige situation, lyder det fra den franske inderigsminister Gérald Darmanin på Twitter.

UEFA skriver desuden på sin hjemmeside, at fans udenfor stadion blev gennet væk af politiet, der brugte tåregas.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P