Ærgerlige AaB’ere ovenpå straffesparksnederlag: Vi taber ikke Europa i dag
Nederlaget til Viborg blev endestationen for AaB's europæiske drømme, men ifølge Lars Friis og Jacob Rinne skal forklaringen på det glippede Europa slet ikke findes i søndagens kamp.
AaB måtte se sig slået efter en højdramatisk kamp søndag aften, hvor Viborg efter straffesparkskonkurrence trak det længste strå og pladsen i Conference League-kvalifikationen.
Kampen markerer også enden på Lars Friis’ første halvsæson i AaB, siden han i vinter forlod netop Viborg. Sammen med campo.dk gjorde Lars Friis status på sit første halve år i jobbet som AaB-cheftræner.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
– Set over sæsonen har den egentlig været okay, men der er stadigvæk store forbedringsmuligheder, siger Lars Friis og fortsætter.
– Det er ikke tilfredsstillende, at få ét point i syv kampe. Det er ikke i dag, vi taber Europa. I dag havde vi muligheden for at komme i Europa, men indtil for fire-fem runder siden spillede vi med om medaljer, fortæller AaB-chefen til campo.dk.
Samme analyse kommer fra Jacob Rinne, der efter fem år i det nordjyske vinker farvel til AaB efter denne sæson.
– Det gør pisseondt, selvfølgelig vil man afslutte på en god måde, men hvis man ser tilbage, er det ikke i dag vi taber Europa. Jeg tror, vi tager syv point ud af 30 mulige i mesterskabsspillet, det er der, vi taber den, fortæller AaB-målmanden.
Jacob Friis afslører: Drengene skal ud og slå et hul i ViborgJacob Rinne, der nu har spillet sin sidste kamp i AaB-trøjen afslører overfor campo.dk, at der indenfor den nærmeste fremtid vil være nyt, om hvor han skal fortsætte karrieren.
Den svenske målmand sparkede først i straffesparkskonkurrencen og sendte bolden over mål. Det vækkede undring hos flere, der ikke kunne forstå, at AaB-målmanden blev valgt som første sparker. I videoen over artiklen, kan du høre forklaringen fra Lars Friis på valget af Jacob Rinne.