Ousted vender ‘hjem’ til Canada med en pokaltitel: Det lå ikke i kortene
Da FC Midtjylland torsdag vandt den danske pokalturnering, blev det en egentlig fodboldpensioneret David Ousted, der blev den store helt.
Han havde vundet den svenske pokalturnering i 2021 og den canadiske pokalturnering i 2015.
Pokalskabet var formentlig allerede blev lukket for David Ousted, der torsdag måtte finde plads til yderligere én pokal i skabet.
Den 37-årige dansker blev nemlig den store helt for FC Midtjylland, da han snuppede to straffespark i straffesparkskonkurrencen i den danske pokalfinale mod OB.
– Den her pokaltitel betyder enormt meget for mig. Der var ikke nogen, som havde planlagt det her, og det lå ikke lige i kortene, at jeg skulle have det her ansvar. Det betyder enormt meget for mig, at jeg får lov til at betale tilbage til klubben og drengene i omklædningsrummet, fortæller David Ousted.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼
Ousted blev i vinter hentet ud af fodboldpensionen af Bo Henriksen, der var kommet i målmandsmangel, efter Jonas Lössl havde forladt FC Midtjylland til fordel for Brentford.
Men da den nye førstemålmand, islandske Elias Olafsson, i grundspillets sidste kamp måtte lade sig udskifte med det, der sidenhen viste sig at være en brækket arm, blev Ousted sendt i aktion.
– Det er på mange måder det perfekte punktum for min karriere. At gøre det i en straffesparkskonkurrence gør det endnu mere fantastisk, og jeg er bare glad for at kunne fejre en triumf sammen med mine holdkammerater.
– Det er jo en drøm at slutte karrieren med at vinde en titel. Det er altid en fantastisk bedrift, når man vinder titler, siger Ousted.
Nu er planen angiveligt, at Ousted tager sin familie med tilbage over Atlanterhavet, hvor den blonde målmand tilbragte knap syv år fra 2013 til 2020 i klubber som Vanouver Whitecaps, D.C. United og Chicago Fire.
De seneste fire måneder i FC Midtjylland bliver dog næppe glemt lige foreløbigt.
FC Midtjylland vandt pokalfinalen over OB efter straffe– Det er en klub med masse fantastiske mennesker både på og udenfor banen, hvor jeg blev taget godt imod fra dag ét. Nu endte jeg med at få en anderledes rolle, end det var meningen, men det kunne ikke være gået meget bedre. Jeg er meget taknemmelig for dette halve år i Midtjylland.
– Tiden i klubben og den her pokaltitel vil altid være et fantastisk minde fra min karriere, lyder det afslutningsvis fra Ousted.
Om karrierestoppet denne gang er endegyldigt for Ousted, melder historien endnu intet om.