1 min læsningNiels Frederiksen om målmandsros: Fair og fortjent

Brøndbys målmand Mads Hermansen kunne i midtugen sætte en fjer i hatten, efter landstræner Kasper Hjulmand nævnte ham, som en mulig kandidat til det forestående VM. Det er dog både fair og fortjent vurderer Hermansens klubtræner.

1 min læsning
Mads Hermansen Brøndby Kasper Hjulmand Niels Frederiksen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er gået særdeles stærkt for Mads Hermansen det sidste års tid.

Ikke nok med at han fik sin superligadebut i juli, han blev også fast førstemålmand hos de daværende danmarksmestre fra Brøndby blot en uge efter sin 21-års fødselsdag.

Tidligere på ugen fortalte landstræner Kasper Hjulmand så, at Hermansen var med i hans overvejelser forud for den kommende VM-slutrunde. Den beslutning kommer ikke som nogen overraskelse for Hermansens træner i Brøndby.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Han er en af de stærkeste danske keepere, der står i Superligaen. Der er nogle gode danske keepere ude i Europa, men når en ung keeper er helt i toppen af Superligaen, så er det vel egentlig fair og fortjent nok, at han bliver nævnt i den sammenhæng, siger Niels Frederiksen til bold.dk.

Mads Hermansen måtte i første omgang se de tre målmandspladser på landsholdet gå til Kasper Schmeichel, Peter Vindahl og Daniel Iversen, der alle kan komme i spil i de fire Nations League-kampe i juni.

Der tegner sig dog et meget klart billede af, at ingen endnu truer Kasper Schmeichel i rollen som Kasper Hjulmands absolutte førstevalg.

Leicester-målmanden står i alt noteret for 80 landskampe, og siden 2018 har han kun misset én landskamp – en reservespækket træningskamp mod Sverige i November 2020.

Timeline

Notifications

Notifikationer