LaLiga

Medie: Liverpool klar til at udløse frikøbsklausul hos Barca-komet

Umiddelbart virker det urealistisk, men specielle spanske regler kan ende med at betyde, at FC Barcelona mister en af sine største talenter til Champions League-finalisterne fra Liverpool.

Gavi FC Barcelona Liverpool
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

50 millioner euro eller cirka 370 millioner kroner kan lyde af meget, men hvis de venter, kan det beløb i stedet lyde på cirka 7,5 milliarder kroner.

FC Barcelona er endnu ikke lykkes med at forlænge kontrakten med midtbanetalentet Gavi, og det kan i yderste tilfælde ende med at betyde, at han i stedet skifter til Liverpool.

Godt nok har Gavi stadig et år tilbage af sin nuværende kontrakt, men spanske regler kan komme englænderne til hjælp.

I Spanien skal spillere nemlig have en frikøbsklausul i deres kontrakter, og Ifølge flere medier, herunder spanske Sport, er Liverpool villige til at betale den frikøbsklausul på 50 millioner euro, som der er i Gavis nuværende kontrakt med FC Barcelona.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

FC Barcelona har ikke lagt skjul på, at de gerne vil forlænge samarbejdet med Gavi, og det samme har været tonerne fra Gavis agent, den tidligere FC Barcelona-spiller Ivan de la Peña, men endnu er der altså ikke sat pen til papir.

En ny og markant forbedret kontrakt til Gavi menes at komme til at indeholde en frikøbsklausul på intet mindre end én milliard euro – svarende til 7,5 milliarder danske kroner. Det svarer til frikøbsklausulen i blandt andre Ansu Fati, Pedri og Ronald Araujos kontrakter. En klausul der mest af alt lader til at skulle afskrække potentielt interesserede klubber.

Ifølge Sport-journalisten Jordi Gil, skulle Gavi ikke umiddelbart have interesse i at skifte til Liverpool, men den engelske klub menes at kunne betale spanieren en markant bedre løn, hvilket kunne være med til at overbevise ham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P