Premier League

Medie: Genforening for Suarez i Premier League

Luis Suárez har for første gang i mange sæsoner haft en sæson til glemmebogen i Atletico Madrid, og nu kan der vente uruguayaneren en overraskende retur til den engelske Premier League.

Suarez Aston Villa Gerrard Coutinho
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Luis Suárez er foruden sine evner på fodboldbanen også blevet kendt som en ganske følsom mand.

Det er der talrige eksempler på, og tidligere på måneden viste den 35-årige angriber igen sin følsomme side, da han tog afsked med tilskuerne på Wanda Metropolitano i Madrid.

Efter at have været en af de absolutte hovedarkitekter bag Atlétcio Madrids mesterskab i sidste sæson, er Suárez i denne sæson blevet reduceret til en marginalspiller hos Diego Simeone, og derfor forlader han efter alt at dømme den spanske hovedstadsklub.

Et par af de spillere, der om nogen kender til Suárez’ kvaliteter og også hans følsomme side, befinder sig lige nu i England, og en genforening kan nu være under opsejling.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Engelske The Telegraph skriver således, at Aston Villa-manager Steven Gerrard skulle være interesseret i at bringe sin tidligere holdkammerat til Birmingham-klubben, hvor Suárez desuden også vil blive genforenet med Philippe Coutinho.

De tre udgjorde en farlig trio i sæsonerne 12-13 og 13-14, og nu kan de altså potentielt blive genforenet under Gerrards ledelse i Aston Villa.

Luis Suárez skulle ifølge The Telegraph være mest interesseret i at blive i spansk fodbold, men med et VM i efteråret kan spilletid ende med at vægte højere for den 35-årige angriber.

Luis Suárez og Philippe Coutinho nåede foruden tiden sammen i Liverpool også at spille to sæsoner sammen i FC Barcelona. I alt har de to sydamerikanere spillet 106 kampe sammen. Med Steven Gerrard nåede Suárez at spille 95 kampe i Liverpool.

I de 95 kampe assisterede Gerrard og Suárez hinanden 19 gange. Lidt overraskende er det dog, at de Suárez stod for 11 af de assists, mens Gerrard havde næstsidste fod på bolden otte gange.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P