3F Superligaen

Tidligere FCK-chef spørger: Hvorfor er der stående ovationer i AGF?

I Discoverys fodboldprogram 'Købmændenes Klub' bliver der stillet store spørgsmålstegn ved sæsonen i AGF.

AGF David Nielsen hyldet Fans
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Når man kun vinder én kamp i en halvsæson, er det sjældent set, at stadion hylder træneren efter sidste kamp, som det var tilfældet med AGF’s cheftræner David Nielsen sidste weekend.

Situationen, hvor AGF’s fans med stående ovationer fra tribunerne siger ordentligt farvel til cheftræner David Nielsen, får tidligere sportsdirektør og bestyrelsesmedlem i F.C. København, Niels Christian Holmstrøm, til at undre sig.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Jeg så kun AGF’s kamp mod Nordsjælland i tv. Og jeg så, der var stående ovationer ovre i Aarhus. De må åbenbart være glade for lidt, siger Holmstrøm i programmet “Købmændenes Klub” på Discovery +.

– Man kommer skidt fra start, man er en katastrofe i Europa og taber til en flok malerlærlinge fra Nordirland og så prøver man at komme lidt op igen. Og så spiller man et nedrykningsslutspil, hvor man ikke vinder en eneste kamp, lyder det hårdt fra den tidligere FCK-leder, som fortsætter:

– Jeg forstår slet ikke den der eufori, der er. Det må jeg sige. Det er meget mærkeligt. De har virkelig spillet dårlig fodbold hele sæsonen. Der er jo beviseligt gode fodboldspillere på det hold der, og det er jo først og fremmest spillernes ansvar.

Mens FCK vandt mesterskabet i denne sæson, var AGF kun ét point og en bedre målscore fra at rykke ud af Superligaen.

Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal træne AGF til den kommende sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P