Vejen til England banet: Kompany og Anderlecht skilles
Han blev tidligere på dagen rygtet tilbage til engelsk fodbold, og nu bekræfter Anderlecht, at Vincent Kompany forlader den belgiske storklub.
Vincent Kompany forlod England i sommeren 2019 med en mesterskabsmedalje om halsen.
Nu kan den 36-årige belgier være på vej tilbage.
Tidligere på dagen kom det frem, at den tidligere Manchester City-anfører var favorit til at overtage trænersædet i netop nedrykkede Burnley, og det rygter vil formentlig tage yderligere fart.
Medie: Manchester City-legende tæt på engelsk managerjobOnsdag aften har Kompanys belgiske klub, Anderlecht, nemlig offentliggjort, at klubben skilles fra cheftræneren.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼
– Klubben og træneren har analyseret den forgangne sæson og diskuteret planerne for fremtiden. De to parter har besluttet at skilles i enighed. Denne beslutning blev truffet med gensidig respekt og taknemmelighed for alt det, der er blevet opnået sammen, skriver Anderlecht på sin hjemmeside.
Kompany spillede ungdomsfodbold i Anderlecht, inden han kom op på klubbens førstehold, hvor han spillede, indtil tyske Hamburger SV i 2006 købte ham fri.
Derfor er det også en speciel dag for den nu tidligere træner i Anderlecht.
– I dag er der kun en følelses; Jeg er stolt af, at jeg var i stand til at starte dette nye kapitel i min hjerteklub. Jeg har været spiller og træner i RSC Anderlecht, men mest af alt vil jeg vedblive at være en loyal fan, lyder det fra Kompany.
Vincent Kompany nåede at stå i spidsen for Anderlecht i 90 kampe. I sidste sæson blev det til en fjerdeplads i den belgiske liga, mens de i denne sæson blev det til en tredjeplads.