LaLiga

Brandvarme Benzema: Dette har jeg lært med årene

Real Madrid-stjernen Karim Benzema fortæller i et længere interview, hvordan han har udviklet sig som fodboldspiller igennem årene.

Karim Benzema har været en vigtig spiller for Real Madrid i år
Foto: JAIME REINA / AFP)

Karim Benzema behøver ikke at pege med en pibe, hvis han skal have ret, når han skal fortælle hele fodboldverdenen om, hvor stor og indflydelsesrig karriere han har haft. Det har den 34-årige angriberveteran nemlig bevist på banen igennem et utal af sæsoner.

I denne sæson har han – foruden sin topscorertitel i LaLiga – været kampafgørende i Champions League, hvor han ligeledes slog selveste Christiano Ronaldos rekord med 17 scoringer i dette års kampagne. Noget, der har været med til at sende ‘Los Blancos’ i finalen.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Men vejen til at blive en stor profil i fodbold har taget mange år – og ikke mindst krævet mange timers træning udenfor banen. Det fortæller den Lyon-fødte angriber i et langt interview med UEFA.

– Der er flere og flere spillere, der bliver bedre efter de har fyldt 30 år. Jeg passer godt på mig selv og sørger for at restituere ordentlig, så jeg kan yde det maksimale. Her hjælper erfaringen mig særligt, og det er en af grundene til, jeg har det så godt i dag – både mentalt og fysisk, fastslår den brandvarme franske angriber.

Real Madrid leder efter Mbappé-erstatning: Har City-profil i kikkerten!

Han fortæller videre, at han med årene har fundet ud af, hvor meget livet uden for fodboldbanen betyder for de præstationer, han kan levere på banen.

– Da jeg var 19-20 år var jeg helt opslugt af at spille fodbold, men i takt med at sæsonerne er gået, er jeg blevet opmærksom på, hvor meget alt det udenfor græstæppet betyder. Der er mange andre vigtige aspekter som fodboldspiller, man skal forholde sig til.

Mbappé afslører: Det var ikke kun mellem Real Madrid og PSG – der var også en Premier League-klub

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Det at sove godt, spise sundt, hvile regelmæssigt og træne ordentligt har været med til at sikre, at jeg i dag kan præstere på et højt niveau. Men for 13-14 år siden vidste jeg slet ikke, hvor meget livet uden for fodboldbanen har af indvirkning på ens karriere, slutter han.

Real Madrid og Karim Benzema vandt det spanske mesterskab sikkert foran rivalerne fra FC Barcelona, og d. 28. maj venter sæsonens sidste kamp, når Champions League-finalen mod Liverpool skal spilles på Stade de France.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P