Europæisk Fodbold

Superstjerne får grønt lys til OL i Paris

PSG har givet Kylian Mbappé grønt lys til at deltage til OL i 2024 i Paris, hvis den franske superstjerne har lyst.

Kylian Mbappé
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé skrev i weekenden under på en historisk stor kontrakt, som binder ham til den franske hovedstad frem til sommeren 2025. En kontrakt, som har affødt reaktioner hos de fleste fodboldinteresserede.

Mandag aften kl. 20.00 vil der blive fulgt op på beslutningen fra franskmanden selv, da der bliver afholdt et pressemøde på Parc de Prince i Paris.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I fodboldverdenen er der ikke stor tradition for, at de store stjerner deltager i De Olympiske Lege. Dette kan ændre sig i 2024, hvor OL bliver afholdt i Paris.

Her er Kylian Mbappé og hans arbejdsgiver blevet enige om, at angriberen kan deltage, hvis han ønsker at blive den oplevelse rigere. Det skriver RMC Sport.

Reglerne til OL-fodbold tilsiger, at hver nation maksimum må have tre spillere, som er over 23 år. Det betyder, at Kylian Mbappé – såfremt han ønsker at deltage – tager en af de pladser, da han vil være 25 år i sommeren 2024.

Ved seneste OL, som blev afholdt i Tokyo, snuppede Brasilien titlen efter en finalesejr på 2-1 over Spanien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P