Ten Hag på første United-pressemøde: Skal bygge det op fra bunden – fra nul
Erik ten Hag har mandag deltaget i sit første pressemøde som Manchester United-manager. Her fortæller han blandt andet, at man skal bygge holdet op fra nul.
Manchester United får ny manager til den kommende sæson i Premier League.
Det har længe været en kendsgerning, efter klubben i april meldte ud, at Ajax-træneren Erik ten Hag ville overtage tøjlerne i klubben efter Ralf Rangnick denne sommer.
Nu har hollænderen så deltaget i sit første pressemøde som ny mand i spidsen for De Røde Djævle, hvor han blandt andet kommer ind på hvilket arbejde, der venter ham i sin første tid i klubben.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
– Det bliver spændende. Også for mig selvfølgelig. Det er helt nyt. Jeg var i Ajax længe – fire og et halvt år. Vi havde en god tid, men nu er det en ny tid, og vi bliver nødt til at bygge det op fra bunden – fra nul, siger Erik ten Hag og fortsætter:
– Først skal vi have en pause. Vi begynder med pre-season den 27. juni, og her vil jeg få tilgang af få individuelle spillere. På visse positioner ønsker vi at forny truppen, lyder det fra den 52-årige hollænder, der i denne sæson sikrede Ajax Amsterdam klubbens 36. hollandske mesterskab.
Tidligere på mandagen kom det også frem, hvem Erik ten Hag får som sine to tætteste assistenttrænere.
Noget, du kan læse mere om herunder.
Manchester United melder ud: Erik ten Hags assistenter på plads i klubbenPremier League begynder denne sæson lidt tidligere end vanligt, da VM-slutrunden i Qatar senere på året har krævet det.
Her fløjtes sæsonen nemlig i gang allerede lørdag den 6. august, men inden da venter der Manchester United og Erik ten Hag en pre-season, der blandt andet byder på træningskampe mod Liverpool og Melbourne Victory fra Australien.