Mbappé stiller krav: Disse spillere vil han have til PSG
Kylian Mbappés nye aftale med PSG går angiveligt lidt ud over det sædvanlige.
1,92 milliarder danske kroner.
Det er, hvad Kylian Mbappé kan se frem til over de næste tre år.
Det er dog ikke kun penge, den franske superstjerne har fået med i sin nye aftale med PSG.
Flere medier beretter således, at Kylian Mbappé skulle have fået en vis medbestemmelse i klubben. Det skriver blandt andre The Sporting News.
Eksempelvis har der længe floreret rygter om, at cheftræner Mauricio Pochettino efterhånden er en færdig mand i PSG. Derudover skulle sportsdirektør Leonardo også være på vej til at få sparket, da Mbappé angiveligt har forhandlet sig frem til, at der skal en ny sportsdirektør til klubben.
Til at erstatte de to, regner flere med, at Zinedine Zidane og Luis Campos træder til som henholdsvis træner og sportsdirektør. Det spanske medie AS erfarer dog, at Zinedine Zidane ikke er så opsat på stillingen som cheftræner i PSG, og at han i stedet agter at jagte jobbet som fransk landstræner.
Det ændrer dog ikke på, at Luis Campos forventes at tage over som sportsdirektør i klubben.
Campos var sportsdirektør i Monaco, dengang Mbappé fik sit gennembrud på den helt store fodboldscene. De to skulle have fået et tæt forhold, selvom det sidenhen forlyder sig, at de ikke er på bølgelængde i øjeblikket.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Ifølge The Sporting News ville det dog alligevel give mening, hvis Campos tog over som sportsdirektør. Kylian Mbappé har nemlig eftersigende nogle ønsker til, hvem han gerne vil have hentet til den franske hovedstad.
Mbappé savner således nogle landsmænd på holdet.
Helt konkret skulle Mbappé have udset sig Ousmane Dembélé, Paul Pogba og Aurélien Tchouaméni som fremtidige holdkammerater på klubplan.
Campo mener: Mbappé er fantastisk… og fransk klovn?Mens Ousmane Dembélé og Paul Pogba begge har kontraktudløb til sommer, og dermed kan hentes kvit og frit i henholdsvis FC Barcelona og Manchester United, skal der punges ud for Aurélien Tchouaméni, hvis PSG skal opfylde Kylian Mbappés ønsker.
Aurélien Tchouaméni er således på kontrakt i AS Monaco frem til sommeren 2024, og senest er især Real Madrid blevet nævnt som favoritter til at hente den 23-årige midtbaneslider.