
Real Madrid lukker LaLiga-sæsonen med kedelig remis mod Real Betis
Mestrene fra Real Madrid spillede fredag aften et målløst opgør mod Real Betis på Santiago Bernabeu.

Real Madrid sikrede allerede mesterskabet med fire runder tilbage.
Fredag aften rundede de så LaLiga-sæsonen af på kedelig vis med et målløst 0-0 resultat Bernabeu mod Real Betis.
Udeholdet kom bedst fra start, hvor de i første halvleg dominerede store dele af spillet. Sergio Canales var tæt på at bringe Real Betis i front med et langskud, men Thibaut Courtois diskede op med en fin redning.
Kort før pausen var Casemiro centimeter fra at bringe Real Madrid i front med et hårdt vristspark.
I anden halvleg sad Real Madrid på kampen, men de fandt fortsat ikke vej til netmaskerne. Karim Benzema var tæt på af to omgange til slut i kampen, men topscoreren manglede skarphed.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Kampen og endte 0-0 og det sikrede Real Betis en femteplads i LaLiga. Sæsonen er dog ikke færdig for Real Madrid endnu, da de møder Liverpool i Champions League-finalen den 28. maj.