Premier League-legende: Hvis Eriksen kommer herhen, bliver de et problem
Ifølge Arsenal-legenden Ian Wright kommer de resterende Premier League-hold i store problemer, hvis Christian Eriksen skifter til Tottenham.
Christian Eriksen har genfundet sin topform i Brentford.
Dermed går spekulationerne på, om den danske landsholdsstjerne er klar til at træde ind på den helt store scene igen, når kontrakten med Brentford udløber til sommer. Her har rygterne om Eriksens fremtid stikket i adskillige retninger inden for Premier Leagues grænser.
Medie: Martin Braithwaite tilbudt i byttehandel – igenManchester United, Chelsea og Tottenham har angiveligt vist interesse i danskeren, hvor sidstnævnte meldes som den mest sandsynlige destination.
Og ifølge Arsenal-ikonet og Premier League-legenden Ian Wright er Eriksen præcis, hvad Antonio Conte har brug for, hvis han og Tottenham skal udfordre de andre topklubber.
– De (Tottenham, red.) har brug for kreativitet på midtbanen. De har brug for et eller andet. De har brug for en type som Christian Eriksen, der kan koble holdet sammen. Så kommer Tottenham til at blive et reelt problem for andre, lyder det fra Ian Wright ifølge HITC.
Eriksen om fremtiden: Familien skal have det godt – Men Champions League er sjovtEriksen har som bekendt en syv år lang fortid i Tottenham, og med kendskab til Antonio Conte, der flittigt brugte danskeren i Inter, er der god grund til at tro på, at Eriksen formentlig bliver den forstærkning, Wright frygter på vegne af de andre klubber i Premier League.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Christian Eriksen har spillet 10 kampe for Brentford i denne sæson, hvor det er blevet til fire assists og en enkelt scoring, forud for sidste runde, de møder nedrykningstruet Leeds.